Sexforbrydere kan få hjælp på ny afdeling i Nørre Snede
Fængslet i Nørre Snede får en ny visitationsafdeling for seksualdømte mænd i dag. Her får voldtægtsforbrydere og pædofili-dømte skruet deres afsoningsforløb sammen. Og det er en stor hjælp for de dømte og deres pårørende, at de nu ikke længere skal tage til Herstedvester i hovedstadsområdet for at blive visiteret, siger Pernille Møller Sørensen, der er fængselschef. De ansatte på visitationsafdelingen skal sætte afsoningsforløb sammen, som sikrer, at de dømte seksualforbrydere ikke falder tilbage i kriminalitet, når de er færdige med at afsone deres straf. Men Pernille Møller Sørensen tør ikke garantere, at den nye afdeling vil give færre tilbagefald. - Men der er flere, der hurtigere vil komme igennem visitation og få behandling, fordi vi nu udvider markant, siger hun.
📌 Kaynak
Bu haber XML kaynağından derlenmiştir. Tamamı için orijinal habere gidin.
Orijinal haberi oku →